Ledig stilling: Industrielektriker

Elektriker | Automatiktekniker | Elektrotekniker

Har du interesse for el-systemer og PLC-styringer? Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed, hvor du har mulighed for indflydelse, og hvor der er højt til loftet? Har du håndværket i orden? Så er du måske vores nye kollega i el-afdelingen i vores montage.

Udviking og montage af el-systemer og programmering af PLC
Din primære opgave bliver udvikling og montage af el-systemerne på vores selvkørende udlæggere, herunder også programmering af PLC-styringer samt udarbejdelse af dokumentation i form af diagrammer og styklister.
I samarbejde med vores indkøbsafdeling deltager du også løbende i komponent- og leverandørudvælgelse.

Internt skal du hjælpe vores serviceafdeling med fejlfinding og problemløsning, og i nogle tilfælde vil der være behov for at du deltager i direkte fejlsøgning ude hos vores kunder.

Endelig skal du også vejlede dine kollegaer i montagen af systemerne, så vi sikrer ensartethed i vores løsninger.

Dine muligheder
Du kommer til at arbejde med både avancerede løsninger og udfordrende opgaver, og din indsats får stor betydning for de muligheder vi tilbyder vores kunder.

Vores løsninger formes løbende af den teknologiske udvikling indenfor området, og for den rette person er der på sigt også mulighed for en vigtig rolle i udviklingsarbejdet sammen med vores øvrige afdelinger.

Vi har en flad og uformel organisation i virksomheden, og hjælper hinanden i det daglige med at nå vores fælles mål. Du vil få en grundig oplæring af vores øvrige elektrikere, så du hurtigt bliver klar til at tage ansvar selv.

Løn og pension aftales individuelt, derudover er der sundhedsforsikring og yderligere personalegoder – og ikke mindst en masse flinke kollegaer, der med godt humør glæder sig til at byde dig velkommen!

Din profil
Du er uddannet elektriker, automatiktekniker, elektrotekniker eller lignende. Du har meget gerne erfaring med programmering af PLC-styringer, men nyuddannede opfordres også til at søge.
Du har et godt overblik, men også forståelse for detaljens betydning, og du bestræber dig altid på at levere et pænt stykke arbejde.

Du har lyst til at blive fagligt udfordret i dit daglige virke, og vil gerne medvirke til at optimere løsningerne inden for dit ansvarsområde. Du taler og forstår dansk, og har kendskab til engelsk.

Vil du gerne ansøge, eller har du spørgsmål?
Så kontakt teamleder Jesper G. Pedersen20523748 // jgp@agrometer.dk eller værkfører Leif Lykkehaab40386157 // ll@agrometer.dk.

Vi venter gerne på den rette kollega, men vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da stillingen er opslået uden ansøgningsfrist, og samtaler derfor afholdes løbende.

Interesseret? Lad os ringe dig op.